SM Indendørs 2006

Resultater fra de nyligt overståede Sjællandsmesterskaber


SJÆLLANDSMESTERSKABERNE

Ved de netop overståede indendørs sjællandsmesterskaber i tennis, havde herlev 3 spillere i kvartfinalen i single. 2 i A-rækken og 1 i B-rækken.

I double var herlev rigtig flot repræsenteret med 2 par i semifinalen i A-rækken (Kenneth Larsen/Henrik Nielsen og Michael Dúpont/Thomas Wenström). Og det ene par gik tilmed hele vejen og blev sjællandsmestre.

 

SJÆLLANDSMESTRE I HERREDOUBLE

Kenneth Larsen og Henrik Nielsen nåede finalen i herredouble i a-rækken i SLTU's indendørs sjællandsmesterskaber. Modstandere fra Hareskov/Værløse havde allerede gjort sig bekendtskab

med HIT, da de i semifinalen slog Michael Dupont og Thomas Wenström ud.

Efter første sæt så det også ud til at de skulle fortsætte deres sejrsstime over HIT, de tog første sæt med 6/4 og det så ikke alt for godt ud. Men så kom Kenneth og Henrik i gang og bragte sig foran med 5/2, men så let skulle det heller ikke blive... Parret fra HVT kom igen og fik reduceret til 5/5 og snart var tiebreaken en realitet... her skal det nævnes at Kenneth og Henrik dagen før havde spillet holdkamp, hvor de også havde en 5/2 føring i første sæt, men måtte alligevel se sig slået i to sæt.

Med den baggrund var det en fornøjelse at se at de kom igen og vandt tiebreaken og fik udlignet i sæt til 1-1.

3. sæt var også tæt, men her holdte Kenneth og Henrik dog afstanden og tog sejren hjem med 6/4!

Kampens resultat blev: 4/6 7/6 6/4

Som tilskuer var der spændning for alle pengene og et stort tillykke til SJÆLLANDSMESTRENE!

 

 


Kenneth & Henrik